Min historie

Min historie

Jeg er vokset op i Allerød med min mor, far og to ældre søskende. Meget af min barndom var jeg omgivet af stof, symaskiner og hjemmelavet tøj. Min mor var håndarbejdslærer på aftenskole for unge og arbejdede i stofbutik om dagen.

Min mormor var uddannet skrædder og min moster syede kostumer for cirkusrevyen, bl.a. Dirch Passer. Jeg lærte derfor hurtigt at sy, strikke, brodere og quilte. Der var altid masser af spændende stoffer, som min moster fik fra teatrene og min mor syede elastik kjoler til os i Liberty i lange baner.

Jeg kan tydeligt huske, at på min allerførste skoledag havde jeg netop sådan en kjole på.
Da min far var 16 år, stak han af og blev skibskok på Jutlandia under Korea krigen. På grund af hans mange rejser, lærte han os kogekunsten og hvad et godt hjemmelavet måltid bestod af.
Som børn fik vi sushi og tempura på en dødkedelig tirsdag, og at hjælpe til i køkkenet var en selvfølge. Han fortalte om lande han havde besøgt, imens vi hørte koreansk musik og lærte at tegne. Han gav os rejselysten og drømmen om at ville mere.
Min far elskede også at gå i haven. Han lavede staudebede, rosenbede, dyrkede asparges og vi havde en stor køkkenhave, hvor vi børn fik lov til at hjælpe.
På min mormor og morfars bondegård i Helsinge havde vi familieslagtedage og arbejdsdage i køkkenhaven, hvor alle gav en hånd med og hjalp til. Gården forsynede hele familien med hjemmelavet marmelade, æblemost, kød og grøntsager.
Vi var en stor familie, mange fætre, kusiner, onkler og mostre, der vimsede rundt og hjalp hinanden. Altid fest og glade dage, der blev sunget højt fra højskolesangbogen og hos faster Dagny, spillede Povl Dissing på guitar ude i haven imens jeg beundrede hendes potpourri, rosensæber og hæklede toiletrulleholder.

Når jeg tænker tilbage, er det de lykkeligste stunder i min barndom. Der var noget magisk over det.
Som 12 årig blev mine forældre skilt, min store familie blev splittet i atomer. Alt blev anderledes.
Jeg lærte på den hårde måde at livet kunne være meget anderledes end det liv jeg kendte.

Jeg blev hurtig voksen, selvstændig og havde heldigvis en indre fandenivoldskhed der sagde: Jeg skal fandeme vise jer.

Da jeg var færdig med gymnasiet, brugte jeg flere år på at rejse. Jeg boede i Israel, Los Angeles og Paris.

Jeg drømte i nogle år om at blive skuespiller, så jeg sang opera og spillede teater og havde små roller i kortfilm, m.m. Skuespillerdrømmen blev dog med tiden erstattet af tegning, akvarel, og jeg fandt tilbage til håndarbejdet og glæden i det.
Jeg tog adskillige kurser på tilskærerakademiet og på Thorstedlund kunsthøjskole. Jeg blev optaget på Danmarks Designskole i 1995, og kort tid efter jeg var startet, blev jeg også optaget på Central Saint Martins i London, som hører til blandt verdens bedste designskoler.

Jeg rejste til London og et nyt eventyr begyndte.
På skolen knoklede jeg. Det var benhårdt, men jeg elskede hvert minut af det. Jeg kom i praktik hos Knit 1 i Brighton og i praktik hos Anna Sui i New York. Det var en fantastisk spændende tid og jeg lærte så meget.

I 2002 flyttede jeg tilbage til Danmark efter 5 år i London. I København mødte jeg min mand Ole, som jeg har 3 børn med. Osvald på 19, Ella på 17 og Karla på 10.
Efter jeg havde født min datter Ella, arbejdede jeg i nogle år hos designfirmaet Mørkegaard. Der var jeg med til at lancere et dansk brand, som hed Mansart. Det skulle sælges i Kina, og jeg stod for hele produktudviklingen af mønstre, puder, tæpper, m.m. samt indretning af messer og Mansart-butikken i Shanghai.

I 2008 kom min søster ud for en frygtelig ulykke, og mit liv blev endnu engang vendt på hovedet.
På grund af min søsters ulykke lavede jeg et stort cykelhjelms-projekt. Bag cykelhjelm-kampagnen stod Rådet for Sikker Trafik. Hensigten med kampagnen var at få flere danskere til at bruge cykelhjelm. De kendte modebrands og designere Mads Nørgaard, Katvig, Molo Kids og Jørgen Simonsen designede hver deres unikke hjelm, som blev solgt i Netto. For hver solgt hjelm gik 50 kroner til Hjerneskadeforeningen og Hjernesagen. 
Jeg troede at projektet ville hjælpe mig igennem sorgen, men i stedet gik jeg ned med stress og jeg indså at mit liv kunne bevæge sig i to retninger.
Jeg valgte at sige mit job op og fokusere på det, som jeg synes er det vigtigste i livet.
Magiske oplevelser fra min barndom blev fundet frem, maden der var hjemmelavet, haven der gav ro, familien, håndarbejdet og glæden i at kreere.

Jeg brugte nogle år som freelance designer, hvor jeg designede strik for Ole Yde, Jørgen Simonsen, NN07, Annhagen, og bevægede mig langsomt i retningen mod mit eget univers.

At samle alt det jeg har lært gennem tiden og samle det et sted. Min eget mærke og min egen butik under eget navn Rikke Gravengaard.
Butikken åbnede i 2019 i Smallegade på Frederiksberg.

Jeg elsker at cykle ned til min butik, åbne døren og føle at alle mine minder, mine færdigheder, min kunnen og viden ligger bag den dør.
Min interesse for mad, have, teater, syning, broderi, quilt og håndarbejde, er alt sammen en del af min historie, en del af mig, min opvækst, mit dna.
Velkommen til mit univers.